29 40 65 82

Har dit barn sproglige udfordringer, indlæringsvanskeligheder eller koncentrationsbesvær?

Hvad er auditiv stimulation?

Med auditiv stimulation påvirkes hørelsen med specialkomponeret musik, så evnen til at skelne sprogets lyde bliver forbedret.

Den terapeutiske basis-musik består af:

7 Musikstykker, komponeret inden for specifikke frekvensområder, der hver spænder over 1½ oktav (toneart/dur):

Ved aflytning af hvert frekvensbånd fornemmes en ”stemning”, fx er der noget ”grounding” i C-dur, noget stærkt og følsomt i F-dur, en glæde i G-dur, noget lyst og forløsende i A-dur.

Personer med sproglige, læse- og skrivevanskeligheder har ofte svært ved at skelne mellem lydene i ord, og ofte er hørelsen på det højre øre dårligere end på det venstre øre. Med auditiv stimulation stimuleres hørelsen forskelligt på de to ører, så forskellen i hørelsen på de to ører udjævnes, og evnen til at skelne mellem lyde i ord forbedres.
Ved hårdnakkede læse-stavevanskeligheder, koncentrationsbesvær og kropsuro tilsættes musikken nogle dybe interferenser (-forskellige lavfrekvente lydbølger), som påvirker hjernen positivt ved indlæringsbesvær.

Følges anvisningen nøje vil der ske en mærkbar forandring, som også har en langtidseffekt for den enkelte, hvilket kan få afgørende betydning for personlig udvikling og trivsel. Der forventes en behandlingstid på ca. 12 mdr.

Det anbefales, at der sammenlagt KUN gives én times stimulation pr. uge, ligesom der max bør lyttes til èt musikstykke pr. dag (10-15 min).
Der er imidlertid ikke tale om, at det gør skade at lytte til flere musikstykker efter hinanden, men mere at stimulationen mister sin kliniske virkning.

I lytteperioden er et meget vigtigt, at der ikke lyttes til anden musik i hovedtelefoner. Man må gerne lytte til E-bog.

Rigtig god fornøjelse med behandlingen – kun det bedste er godt nok!

Venlig hilsen
Dorte Bisgaard

Lyttetræning

Det handler om hjernen - Auditiv stimulation giver adgang til de områder i hjernen, der behandler lyd. Auditiv stimulation er passiv optræning af lytteevnen, og den terapeutiske lyd har til formål, jf. neuroplasticitetsbegrebet, at forandre arkitekturen i hjernebarken.
Når specifikke frekvensområder stimuleres, individuelt for hvert øre via equalizer, ændres hørelse og lytteevne. Høresansen vækkes så at sige med lyttetræningens ’mikro-gymnastik’,  så både de små mellemøremuskler, hjernen og de dertil knyttede neurologiske funktioner aktiveres. Der pågår en omforandring af hjernestammens forarbejdningsevne af de lydlige signaler, der fra det indre øre, via hørenerven, sendes til lydopfattelse i hjernens primære auditive modtagelse.
Musikterapien arbejder således på det før-sproglige plan - inden de akustiske signaler omsættes til noget, der forstås.

Repetitionen af musikken er betydningsfuld. Ved at lytte til den samme musik fremkommer en større fornemmelse af de forskellige lydlige nuancer, fordi der til stadighed høres nyt i musikken. Det fører til en større opmærksomhed og evne til at opfatte nuanceforskelle i talt sprog og en øget koncentration, fordi hjernens evne til at adskille samtidige lyde styrkes. Således forbedres også muligheden for at frasortere generende baggrundsstøj.

Om JIAS
Johansens Individuelle Auditive stimulation

I dansk sammenhæng er anvendelsen af Johansen Individuelle Auditive Stimulation nytænkning - sådan at forstå, at selvom det er et dansk udviklet system, der har eksisteret i mange år, er det kun få, der er blevet bekendt med metoden. Men sandt er det, at flere end 400 terapeuter; tale-/hørepædagoger, psykologer, speciallærere og ørelæger verden over, arbejder med JIAS-systemet.
Programmet, med individuelt tilpasset frekvensspecifik musik, forbedrer opfattelsen af sproglyd, hvilket danner basis for styrkelse af de sproglige kompetencer, læse-staveevne
og forbedret mestringsevne i lyttesituationer. Musikken er komponeret og indspillet af Bent Peder Holbæk efter Kjeld Johansens anvisning. Programmet er en videreudvikling af den tidligere ’VolfAir’ metode, og der foreligger mere end 40 års erfaring med JIAS-systemet.

Jeg hjælper børn og unge med sproglige udfordringer, indlæringsvanskeligheder eller koncentrationsbesvær.

I mit tidligere arbejde mødte jeg børn med massive sprogvanskeligheder, der helt tydeligt påvirkede deres muligheder for udvikling og trivsel, drev min nysgerrighed mig til at søge forklaring på de lærings- og adfærdsmæssige problemer, jeg var vidne til. Derfor har jeg startet min egen klinik.

Dorte Bisgaard, Klinik Sprog & APD

  • Uddannet tale-hørepædagog og speciallærer.
  • 12 års erfaring som ansat i det offentlige.
  • Ønsker at hjælpe børn til bedre trivsel.

Når hjernen ikke lytter?

- EN BOG OM HØREFORSTYRRELSEN APD

Når hjernen ikke lytter" giver en teoretisk gennemgang af hørelsen og hjernens processering af lyd samt den viden, der findes om APD’ens karakter.

Bogen indeholder casebeskrivelser, efterfulgt af en praksisdel, der giver forslag til forbedringer af de fysiske rammer i læringsmiljøet, pædagogisk understøttende tiltag, viden om behandlingsmuligheder samt screeningsark, der kan anvendes til at vurdere om et barn har en indikation for APD.

Link til bogbestilling Anmeldelser